Årets sidste udekamp på Mors

D. 17-12-2017 kl. 13:28
Årets sidste udekamp på Mors
Anders Eggert rundede 100 ligascoringer, da Skjern besejrede Ribe-Esbjerg i onsdags.

Skjern-mandskabet skal en tur til Nykøbing i årets sidste udekamp. En kamp, der vises direkte på TV2 Sport. 

Af Nicklas Thygesen

24 gange i 2017 har vestjyderne kæmpet for point på diverse udebaner i ind- og udland, hvilket har kastet 14 sejre, 3 uafgjorte og 7 nederlag af sig. 

I morgen skal Skjern Håndbold for sidste gang i kalenderåret i aktion på udebane, når vestjyderne skal i kamp mod Mors-Thy.

- Vi er inde i en utrolig god periode med rigtig mange sejre i træk, og det aftvinger selvfølgelig en masse selvtillid.

- Vi vil gøre alt for hente den 14. sejr i træk, og forblive ubesejret i november og december, men alle ved at der venter en rigtig svær opgave for os i morgen, siger 888ligaens topscorer Anders Eggert. 

Kamptidspunkt:
Mors-Thy - Skjern Håndbold spilles i morgen kl.19.30 i Sparekassen Thy Arena. 

TV:
Kampen vises på TV2 Sport 

Opdateringer:
- Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook

Støt vores sponsorer