- Disciplin og tålmodighed er nøgleordene, siger Konradsson.

D. 08-10-2019 kl. 21:51
- Disciplin og tålmodighed er nøgleordene, siger Konradsson.
Jesper Konradsson og holdkammeraterne er tilbage i Skjern Bank Arena i morgen kl.20.30. Foto: Steffen Bloch

Tålmodighed og et konstant vedvarende returløb skal sikre point i morgen for de grønne, siger Skjern-playmakeren.

Af Nicklas Thygesen

Der hersker ingen tvivl om, at der venter Skjern en ordentlig mundfuld i morgen aften.

Sølvvinderne fra forrige sæson, sydfynske GOG, gæster Skjern Bank Arena kl.20.30 i et opgør, hvor tålmodighed i offensiven og et konstant og discplineret returløb bliver afgørende, siger Jesper Konradsson.

- Vi kender GOG ud og ind, så jeg tror ikke, at vi bliver overrasket rent taktisk. De kommer buldrende, og deres skytter - specielt Lasse Møller og Emil Lærke - skyder på alt, når de kommer ind under 9-10 meter, siger svenskeren.

- Jeg føler, at vi har gode chancer i morgen, men det kræver, at vi forbliver tålmodige i vores offensiv, og mindsker antallet af tekniske fejl. Sniger de tekniske fejl sig ind, så skal vi være enormt discplineret i vores returløb, siger Konradsson.

Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold - GOG spilles i morgen kl.20.30 i Skjern Bank Arena.

TV
Kampen vises direkte på TV2 Sport. 

Opdateringer:
Halvleg/fuldtid på Facebook og Instagram
Liveopdatering på Twitter

Støt vores sponsorer