- Forsvaret bliver afgørende

D. 09-11-2012 kl. 16:13
- Forsvaret bliver afgørende
Forsvaret og kontrafasen kommer til at afgøre kampen mod BSV, mener Lasse Mikkelsen. 

Lørdag eftermiddag tørner Skjern og BSV atter ind i hinanden, når Jyske Bank Boxen i Herning danner ramme om ligaopgøret.

Af Simon Dahl

I tirsdagens pokalkamp blæste Skjern de midtjyske gæster ud af banen i 1. Halvleg, og endte med at vinde 26-21.

For at der igen skal råbes sejrsråb i de grønnes omklædningsrum efter kampen, skal forsvaret igen være basen, mener Lasse Mikkelsen.

- Vi skal ramme samme niveau i forsvaret, som vi gjorde i tirsdags, hvis vi skal slå BSV. I første halvleg fik vi sat tacklingerne ind på det rigtige tidspunkt stort set hele tiden, og så er det altså svært at scorer imod os, fortæller Lasse Mikkelsen.

Kontrakampen
BSV har længe været kendetegnet for en fremragende kontrafase.

Denne fik Mikkelsen og co. dog bremset i tirsdags, og endte med lave betydelig flere mål end gæsterne i kontraspillet.

- Jeg tror, at det hold, der får flest kontrascoringer er rigtig godt stillet. Vi skal hvert fald bare komme ud af starthullerne, så vi kan få et nogle lette scoringer og selv komme hjem og stå i vores etablerede forsvar, siger Lasse Mikkelsen.

Der er kampstart lørdag klokken 17.10 i Jyske Bank Boxen.

Støt vores sponsorer