60 minutter fra en DM-finale

D. 13-05-2017 kl. 16:15
60 minutter fra en DM-finale
Tibor Ivanisevic kan lørdag eftermiddag spille sig i sin anden finale med Skjern på bare fire måneder.  

I morgen eftermiddag kan Skjern Håndbold spille sig i den fjerde DM-finale i klubbens historie. 

Af Nicklas Thygesen

De sidste taktiske instrukser fra det vestjyske trænerteam er afgivet. Lørdagens træningspas er overstået og nu handler det blot om at væbne sig med tålmodighed.

Om nøjagtig ét døgn løber Skjern-spillerne på banen i Esbjerg, når den anden DM-semifinale mod Ribe-Esbjerg løber af stablen.

Vi har opstillet de mulige scenarier af morgendagens kamp. Læs med herunder. 

Sådan er scenarierne for Skjern:

- Vinder Skjern i morgen, så er DM-finalen en realitet. Det betyder, at Skjern enten skal møde Bjerringbro-Silkeborg eller Aalborg Håndbold i finalen.

- Taber Skjern i morgen, så venter en tredje og afgørende semifinale i Skjern Bank Arena onsdag d.17 maj.

- Ender kampen uafgjort, så vil Skjern som de første nå 3 point, hvilket er adgangskravet for deltagelse i DM-finalen. 

En sejr eller et uafgjort resultat vil altså sende Skjern i DM-finalen for fjerde gang i klubbens historie.

Kamptidspunkt:
Ribe-Esbjerg - Skjern Håndbold spilles i morgen kl.16.10 i Blue Water Dokken, Esbjerg.

TV:
Kampen sendes direkte på TV2.

Opdateringer:
Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.tophåndbold.dk
- Skjern Håndbolds App

Støt vores sponsorer