AGK-spiller har aktier i Skjern Håndbold

D. 24-08-2011 kl. 13:24
AGK-spiller har aktier i Skjern Håndbold

Sidste års mestre og pokalvindere fra AG København snuppede i går aftes Super Cup-trofæet efter en smal sejr over Århus Håndbold.

 

Blandt de sejrende AGK-spillere var den debuterende højrefløj, Kasper Ottesen, der har en spillemæssig fortid i BSV.

 

Kasper Ottesen har dog ikke kun forbindelser til BSV i det jyske. Den 24-årige fløj har nemlig aktier i Skjern Håndbold.

 

”Ja, det er rigtigt. Jeg har for 500 kr.,” siger Kasper Ottesen til skjernhaandbold.dk.

 

”Jeg ved ikke helt, hvordan det hænger sammen, men så vidt jeg husker, fik jeg aktierne i adventsgave af min far for mange år siden,” siger en grinende Kasper Ottesen, der ikke afviser at købe flere aktier hos konkurrenterne.

 

”Ha ha, det kan godt være, jeg skulle købe flere. Det har jeg ikke tænkt over,” slutter den nye AGK-spiller.


Støt vores sponsorer