Aldrig tæt på point i Thisted

D. 26-09-2019 kl. 22:05
Aldrig tæt på point i Thisted
Thomas Mogensen og kompagni gik fra banen i Thy uden point. Foto: Steffen Bloch

For første gang i over fem år lykkedes det Mors-Thy at besejre Skjern Håndbold.

Af Nicklas Thygesen

Det blev aldrig på nogen måde Skjerns aften i Thisted Hallen.

Gæsterne fra Vestjylland, der var uden skadesramte Elvar Jónsson, var under vanligt niveau i stort set samtlige facetter af spillet.

Vestjyderne hang konstant et skridt efter torsdagens værter, hvilket udmøntede sig i et nederlag på 28-25 efter en pauseføring på 15-12 til Mors-Thy ved pausen.

Indskiftede Björgvin Gustavsson bidrog ellers kraftigt til et Skjern-comeback i slutningen af opgøret med 8 redninger på 13 forsøg, men marginaler og dygtigheden i modsatte ende udeblev.

For første gang siden 2014 lykkedes det torsdag aften for Mors-Thy at besejre vestjyderne med 28-25. 

Jesper Konradsson blev Skjern-topscorer med seks scoringer. 

Støt vores sponsorer