Arbejdssejr sikrer førstepladsen året ud

D. 23-12-2017 kl. 18:02
Arbejdssejr sikrer førstepladsen året ud
Disse to herrer har sejrssmilet på - efter at et flot vip fra René til Bjarke resulterede i det sidste Skjern mål

Spænding til sidste minut - men Skjern-vip sikrede sejren over Skanderborg.

Skjern Håndbold måtte arbejde hårdt for at sikre sig en sejr på 31-30 i årets sidste kamp.

Gæsterne fra Skanderborg Håndbold holdt stand til det sidste, men måtte strække våben, da Bjarke Christensen med et fantastisk fløjmål bragte Skjern foran med to, blot et par sekunder før slutfløjtet. Så hjalp Frederik Ladefogeds mål til 31-30 hurtigt efter ikke noget.

I det hele taget nægtede gæsterne at gøre det nemt for hjemmeholdet. Godt nok kom Skjern til pausen med en føring på 14-10 – men ført an af Kasper Irming og ikke mindst den tidligere Skjern-spiller Morten Balling (kampens topscorer med otte mål) bed Skanderborg sig fast igen. Med godt ti minutter tilbage kom gæsterne tilmed foran for første gang i kampen.

Den føring holdt heldigvis ikke længe. Skjern scorede tre gange i træk og gik fra at være bagud med to til atter at være foran, nu med 25-24.

Herfra kunne Skanderborg ikke komme tilbage – og Skjern trak sig sejrrigt ud af årets sidste kamp.

Det betyder, at Skjern Håndbold beholder førstepladsen i 888-Ligaen foran GOG – og at holdet nu er ubesejret i 15 kampe i træk.

Støt vores sponsorer