BC: En typisk første hjemmekamp

D. 09-09-2019 kl. 21:15
BC: En typisk første hjemmekamp
 Bjarke Christensen var sikkerheden selv med fem scoringer på fem forsøg. Foto: Steffen Bloch. 

Bjarke Christensen var ganske tilfreds med sæsonens første sejr mod Lemvig/Thyborøn, efter at have siddet ude i store dele af opstarten med en fodskade. 

Af Bjarke Sonne

Han kalder det selv en typisk første hjemmekamp. 

Spillet var ikke prangende i alle 60 minutter. Alligevel var det en tilfreds Bjarke Christensen, som sætter ord på kampen efterfølgende.

- Det var en typisk første hjemmekamp i sæsonen. Vi manglede måske lige de sidste procenter, men jeg var egentlig godt tilfreds, og føler vi kontrollerer kampen. Vi havde en smule problemer med Jonas Langerhuus i starten af kampen, men ham formåede vi at lukke mere ned for i anden halvleg. 

Venstrefløjen har den seneste måned siddet ude med en ankelskade, og han kvitterede for trænerstabens tillid på fornem vis. Fem mål på fem forsøg. 

- Det er selvfølgelig utrolig dejligt at komme tilbage og starte ud på den her måde. Det giver et selvtillidsboost frem mod de kommende kampe, når man kan gå ind og bidrage til sejren, siger Bjarke Christensen. 

Støt vores sponsorer