BC før onsdagens møde: Vi skal løbe dem ned

D. 01-10-2019 kl. 16:20
BC før onsdagens møde: Vi skal løbe dem ned
Bjarke Christensen står noteret for 9 scoringer på 11 forsøg i indeværende sæson i Primo Tours Ligaen. Foto: Steffen Bloch

I morgen aften kommer rækkens nummer fire på besøg i Skjern Bank Arena.

Af Nicklas Thygesen

En blandet åbning på den hjemlige turnering. 

Sådan lyder det fra vestjydernes Bjarke Christensen, der håber, at de grønne slår tilbage onsdag aften efter forrige uges nederlag.

- Vi skal løbe dem ned. Kontrafasen har ikke fungeret optimalt for os endnu, hvor vi nærmest ikke har lukreret på Robin og Björgvins mange redninger. Det skal der laves om på i morgen, siger Skjern-fløjen.

Pointsnittet ligger på lige akkurat ét efter sæsonens første fem ligakampe. Ser man på hjemmebanestatistikken, så taler meget for, at de grønne øger snittet efter morgendagens opgør.

- Det er en næsten en evighed siden, vi sidst har tabt point i Skjern Bank Arena. Vores hjemmebane har virkelig været stærk i rigtig mange måneder efterhånden, og jeg håber, at hjemmepublikummet er klar på ny i morgen aften, siger Christensen.

Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold - Ribe-Esbjerg spilles i morgen kl.18.30 i Skjern Bank Arena.

Køb din billet HER

Støt vores sponsorer