Billetsalg 3. DM Semifinale

D. 13-05-2018 kl. 19:55
Billetsalg 3. DM Semifinale
Vi har brug for alle mand i Skjern Bank Arena onsdag, når den 3. DM Semifinale skal spilles

Med en smal sejr over GOG Håndbold søndag eftermiddag, er Skjern Håndbold klar til den 3. DM Semifinale. Som vindere af 888ligaens grundspil har Skjern Håndbold fordel af hjemmebane i den 3. og altafgørende DM Semifinale.

Kampen spilles onsdag kl. 20.30 i Skjern Bank Arena, og billetsalget til kampen begynder mandag kl. 9.00 her via Skjern Håndbolds hjemmeside. Som sædvanlig har sæsonkortholdere forkøbsret til deres plads, ligesom der skal reserveres pladser til GOG Håndbold.

Rent praktisk betyder det at der kan frigives pladser løbende i løbet af mandagen. Så fortvivl ikke, hvis du måske i første omgang ikke har fået din billet, der kan som sagt frigives pladser i løbet af mandagen.

Billetsystemet er gearet til salget, når vi åbner kl. 9.00 mandag morgen. Dog opfordres man til at have tålmodighed og ikke trykke enter flere gange, da dette er med til at forsinke informationsflowet.

Kasper Søndergaard: Vi har brug for en totalt grøn Skjern Bank Arena onsdag aften. Vi skal hjælpe hinanden og skabe den ramme, som vi så mange gange har oplevet i denne sæson. Champions League kampen mod franske Nantes står som et absolut højdepunkt for os alle i spillertruppen, og den oplevelse skal vi give hinanden igen onsdag. Vi er klar - og vi vil så gerne have jeres hjælp! Så kom i Skjern Bank Arena og lad os sammen få taget til at løfte sig.

Støt vores sponsorer