Billetter til 2. DM Finale

D. 21-05-2018 kl. 11:28
Billetter til 2. DM Finale
Tangen og & co. nød godt af en udsolgt Skjern Bank Arena søndag eftermiddag. En udsolgt arena venter igen, når den 2. DM Finale skal spilles.

Når den 2. DM Finale fløjtes i gang mellem Skjern Håndbold og BSV, så foregår det i en udsolgt arena i Silkeborg tirsdag den 29/5.

Skjern Håndbold råder over et begrænset antal billetter, som sælges efter "først til mølle" princippet fra tirsdag den 22/5 kl. 14.00. Salget sker via skjernhaandbold.dk. Der findes siddepladser i Skjern hjørnesektion a kr. 300,- og derudover ståpladser med fri placering a kr. 100,-

Ved køb modtager man via mail et værdibevis, som senere ombyttes med den billet, der giver adgang til selve kampen. Billetterne fremsendes via mail i løbet af den efterfølgende uge, og det er vigtigt at det er selve billetten, der medbringes til kamp, da værdibeviset IKKE giver adgang til kampen.

Husk også Ringkøbing-Skjern Kulturcenter arrangerer storskærm i Skjern Bank Arena, hvortil der er gratis adgang.

Støt vores sponsorer