Bjarke C: En drømmestart på Champions League

D. 17-09-2017 kl. 19:08
Bjarke C: En drømmestart på Champions League
Bjarke Christensen fik nettet til at blafre fem gange søndag aften. Foto: Steffen Bloch

Skjerns nummer 19 var ovenud tilfreds med vestjydernes præstation søndag aften.

Af Nicklas Thygesen

39 scorede mål, sejr nummer 14 i Champions League-regi nogensinde og en førsteplads i Gruppe C.

Der var meget at juble over søndag aften i Skjern Bank Arena, da Skjern-mandskabet gav de rumænske mestre en håndboldlektion. 

Én af kampens store oplevelser var 25-årige Bjarke Christensen, der var glad for spilletiden og vigtigst af alt; de to point. 

- Det var en drømmestart på Champions League, og vel sæsonens hidtil bedste angrebskamp fra vores side. Uanset hvor meget og hvem vi skiftede ind og ud, så var kvaliteten og effektiviteten i top. Det var en solid præstation over hele linjen, siger Bjarke Christensen, der spillede knap 40 minutter på venstrefløjen - med succes. 

- Jeg er i ny rolle i forhold til sidste år, hvor jeg spillede plus 40 minutter pr. kamp, så det kræver lidt tilvænning, og der var lidt rust, som skulle bankes af. Men jeg var meget glad for spilletiden og udbyttet heraf, fortalte Bjarke Christensen, der fik nettet til at blafre fem gange søndag aften.

Støt vores sponsorer