Bjarke C: Højt humør i truppen

D. 31-01-2013 kl. 12:38
Bjarke C: Højt humør i truppen
Bjarke Christensen håber på masser af opbakning fra Skjern-fans i Aarhus i weekenden.

Der er højt humør og masser af liv i Skjern-truppen, inden weekendens pokaljagt i Aarhus.

Af Kenneth Thygesen

En spændende pokalweekend venter forude, og der kan mærkes i Skjern-truppen, der har øjnene rettet mod pokalen. 

- Vi har okset på for fuld skrue i en måned, og nu vi er ved at være skærpet, lyder det fra Bjarke, der kan berette om en stemningsfyldt vestjysk trup.

- Humøret er højt,  hvilket også sætter sit præg i fodboldopvarmningen, hvor folks repertoire af finter kommer til syne, fortæller Bjarke Christensen.

Håber på opbakning
Den 21-årige ungdomslandsholdsspiller ser med glæde frem til weekenden, hvor Skjern har muligheden for at sikre sig pokaltitlen.

- Det bliver en fed oplevelse. Det bliver svært, men ikke umuligt. Vi håber selvfølgelig at få så mange folk med til Aarhus som muligt, siger fløjspilleren.

Støt vores sponsorer