Cheftræner: Integration vellykket

D. 02-08-2011 kl. 21:56
Cheftræner: Integration vellykket

Fem spillere forlod i sommers Skjern Håndbold, mens tre nye spillere og en ny assistenttræner ankom til klubben.

Den vestjyske sommersvingdør har ifølge Skjern-cheftræner Kos skabt nyt liv på holdet, og cheftræneren kan således berette om en god atmosfære i ligatruppen.

”Her i opstartsfasen handler det om at få de nye integreret på holdet, mens det fysiske arbejde selvfølgelig også er prioriteret højt. Der er en rigtig fin stemning på holdet, og det virker til, at de nye spillere falder naturligt ind i gruppen. Vores træningslejr med blandt andet teambuilding i torsdags har også hjulpet på humøret,” siger Kos og fortsætter:

”Der er et godt fællesskab, og det er kun positivt,” lyder det fra den serbisk-svenske cheftræner.

En af de nye Skjern-spillere, Andreas Toudahl, er også tilfreds med de første par uger i Skjern.

"Jeg er meget tilfreds. Jeg har ikke oplevet et sted, hvor tingene kom så nemt, som tilfældet er her. Så der skal selvfølgelig lyde en stor tak til folk omkring klubben, der har gjort en masse for mig, så jeg bare kan koncentrere mig om at spille håndbold,” lyder det fra Andreas Toudahl.

Der er mulighed for at Skjern Håndbold i aktion på torsdag, når de grønblusede indleder FTZ Cup mod Mors/Thy i Skærbæk kl. 19.00.

Støt vores sponsorer