Cichosz inden mødet med gamle venner: Vi skal præge kampen i 60 minutter

D. 12-09-2017 kl. 18:20
Cichosz inden mødet med gamle venner: Vi skal præge kampen i 60 minutter
Christoffer Cichosz er fortsat ubesejret i den grønne trøje. I morgen kommer stregspillerens gamle holdkammerater på besøg i Skjern Bank Arena. 

Sæsonens anden hjemmekamp bliver et specielt gensyn for den nye mand på stregen for de grønne.

Af Nicklas Thygesen

I tre sæsoner gjorde han sig gældende - heraf to sæsoner med anførerbindet om armen - 135 kilometer nord fra Skjern. Nærmere betegnet Thisted og klubben klædt i blåt og hvidt, Mors-Thy.

Onsdag aften er gamle venner blevet til fjender. Hvert fald i 2 x 30 minutter, når vestjyderne løber på banen i Skjern Bank Arena. 

Et opgør, som 29-årige Christoffer Cichosz har set frem til længe. 

- Jeg glæder mig rigtig meget, og så håber jeg, at vi får sat godt gang i vores hjemmebane. Vi er ubesejret i sæsonen hidtil, og det er også et krav i morgen, når kampen er fløjtet af. Min forventning til kampen i morgen er, at vi skal præge opgøret i samtlige 60 minutter, minimere vores fejl og så skal vi have hjulpet Tibor og Emil i gang i kassen.

- Det skal blive til to point i morgen, siger stregspilleren.

Køb din billet til morgendagens kamp -> HER <-

Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold spilles i morgen kl.18.30.

TV:
Kampen vises ikke på tv.

Opdateringer:
Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.tophåndbold.dk

Støt vores sponsorer