Claus Hansen: Vores forsvar vandt kampen

D. 10-10-2020 kl. 18:00
Claus Hansen: Vores forsvar vandt kampen
De grønne møder på torsdag rivalerne fra Holstebro.

Vestjyderne vandt lørdag eftermiddag 22-19 over TMS Ringsted. Skjern-chefen var stolt over et stærkt Skjern-forsvar.

Af Kristian Bro

Den gode stime forsætter. Skjern-holdet hev sejr hjem på ny.

TMS Ringsted blev besejret med ciftrene 22-19.  

Normalt er det ikke et problem for Skjern-mandskabet at smide bolden i kassen. Men oprykkerne fra Ringsted gjorde det ikke nemt for vestjyderne. 

- Det blev den første forsvarskamp i den her sæson. De kampe vi har vundet hidtil, er vundet meget på angrebets præmisser. Forsvaret syntes jeg egentligt har været fint i alle kampe, men i dag løftede vi det yderligere. Det gav målmændene gode arbejdsbetingelser. 

- Vi skabte mange store chancer i dag, men vi brændte for meget på Frank Mikkelsen. Til trods for, at vi "kun" scorede 22 mål, så er jeg fortrøstningsfuld, fordi vi skabte så mange chancer, siger Claus Hansen.

Vestjyderne har nu sat ni point på kontoen i de forrige fem kampe. Claus Hansen er stolt over, at holdet har udviklet sig. 

- Der er bund i det vi laver. Vi vinder kampe på flere forskellige måder. Det er tydeligt at se, at vi får mere tryghed i det vi laver. Det er tydeligt, at vores forsvar bliver bedre og bedre. Og vi tør at løbe i de lige kampe, selvom der er pres på, afslutter Claus Hansen.

Støt vores sponsorer