Claus Møller: Vi kom aldrig i gang

D. 18-12-2013 kl. 20:53
Claus Møller: Vi kom aldrig i gang
Claus Møller måtte se det sidste af opgøret fra tribunen efter tre udvisninger.  

Der manglede tænding, vildskab og mental parathed i Skjern-lejren, mente Claus Møller efter nederlag i Aarhus.

Af Simon Dahl 

Skuffelsen lyste ud af øjnene på spillerne i Skjern-lejren oven på det overraskende nederlag til Århus Håndbold onsdag aften. 

Så sent som i lørdags var spilleglæden og motivationen i top, men ikke mange Skjern-spillere havde taget glæden og gejsten med til Aarhus. 

- Selvom vi kom foran i starten, så synes jeg ikke, vi på noget tidspunkt kom ordenligt i gang. Vi har det altid svært mod Århus, som har et rigtig højt topniveau, sagde Claus Møller Jakobsen efter kampen og fortsatte: 

- Vi manglede tænding, vildskab og mental parathed. Århus var bedre i alle spillets facetter. Vi fik aldrig løst deres 5:1-forsvar og måtte slide ufatteligt meget for vores mål, sagde Claus Møller Jakobsen.

"Tromle" var ond 
Skjern er hidtil denne sæsons mest scorende mandskab, men onsdag aften fik vestjyderne kun netmaskerne til at blafre 24 gange. 

- Jan "Tromle" Nielsen synes åbenbart, det er rigtig sjovt at stå godt mod os. Igen i dag brændte vi alt for meget på ham. Han var rigtig ond ved os, sagde Claus Møller Jakobsen.

Læs også: Skjern missede førstepladsen

Støt vores sponsorer