Comeback til Toudahl

D. 31-01-2013 kl. 07:06
Comeback til Toudahl
Eks-landsholdsspilleren Andreas Toudahl fik i tirsdags sit længe ventede comeback

Et fem måneders langt skadesmareridt er ovre for Andreas Toudahl, der i tirsdags fik comeback i en træningskamp.

Af Kenneth Thygesen 

Da Skjern Håndbold i tirsdags mødte Mors-Thy i en træningskamp, fik en langtidsskadet Skjern-spiller endelig comeback.

31-årige Andreas Toudahl, der siden august har været ude med en alvorlig rygskade fik nemlig sit længe ventede comeback med et kvarters spilletid i anden halvleg.

- Jeg fik knap et kvarter, og det var lidt en blandet oplevelse, fortæller Andreas Toudahl og fortsætter:

- For det første var det fantastisk at være i kamp igen og en sejr for mig selv ovenpå en så lang og alvorlig skade. På den anden side kan jeg mærke, at jeg er langt fra topformen - både styrke, kondition og spillemæssigt - og det irriterer mig, erkender Skjern-fløjen.

Andreas Toudahl har ikke spillet en eneste ligakamp for Skjern i denne sæson på grund af den alvorlige rygskade, der kostede ham en operation, men den teknisk dygtige venstrefløj spillede i sidste sæson 32 kampe for de grønblusede.

Støt vores sponsorer