Dagbog 3: Armbøjninger og smal sejr

D. 27-08-2011 kl. 11:14
Dagbog 3: Armbøjninger og smal sejr

Efter en dag med træning på programmet var Skjern-spillerne i går igen i aktion på banen. De grønne spillede mod det lokale hold, Dessau, der blev besejret 27-24

Andreas Toudahl rapporterer fra Tyskland:

Fredag var igen kampdag og blev skudt i gang med morgenmad kl. 9.00. Derefter stod den på restitutionsløb med assistenttræner Bjerre og vores fysiske træner Hans. Bjerre havde lovet overraskelser på ruten, hvilket vi så meget frem til. Glæden forstummede dog hurtigt, da det viste sig at overraskelsen var DM i armbøjninger og englehop.

Efter løb og armbøjninger var det tilbage på hotellet, hvor der igen var mulighed for en tur i poolen, hvilket en del benyttede sig af. Resten af eftermiddagen blev brugt på afslapning og opladning til kamp.

Ved 15-tiden var der afgang mod hallen, hvor vi skulle møde det lokale hold Dessau fra 3. Bundesliga. Kampen blev aldrig nogen flot og seværdig forestilling, men vi fik med fight og godt forsvar hevet en fire-målssejr i land.

Efterfølgende var aftensmad og afgang mod hotellet, inden vi i morgen (lørdag red.) igen er klar til kamp, hvor spanske Atletico Madrid venter.

Med venlig hilsen
Andreas Toudahl

Støt vores sponsorer