Dahl deltog i velgørenhedsarrangement

D. 27-10-2017 kl. 12:05
Dahl deltog i velgørenhedsarrangement
Anders Dahl-Nielsen i en efterhånden meget naturlig situation for den tidligere toptræner.

Eliteudvalgsmedlem Anders Dahl-Nielsen deltog torsdag aften i et velgørenhedsaften på Hotel Fjordgården på vegne af Daniel Svensson. I alt blev der samlet 100.000 kr. ind til Kræftens Bekæmpelse.

- Enten danser du for mig til Vild med dans' Knæk Cancer-show på Det Kgl. Teater, eller også tropper du op på Hotel Fjordgården og holder foredrag.

Det var valget, som den tidligere Skjern-profil Daniel Svensson havde givet til klubbens eliteudvalgsmedlem Anders Dahl-Nielsen.

Anders Dahl-Nielsen valgte forståeligt nok den sidste mulighed, og i fraværet af Svensson var Dahl-Nielsen torsdag aften et hovedindslagene, da Hotel Fjordgården stod for et velgørenhedsarrangement i anledning af hotellets 50-års jubilæum.

Håndboldlegenden bidrog med anekdoter og historier fra Daniel Svenssons tid i Skjern Håndbold. Han hæftede sig blandt andet ved den kompromisløshed, der i alle spillets facetter kendetegner den tidligere håndboldspiller og kræftpatient.

Foruden Anders Dahl-Nielsen var komikeren Geo og speciallægen Morten Staberg også en del af aftenen, hvor der i alt blev samlet 100.000 kr. ind til Kræftens Bekæmpelse.

Støt vores sponsorer