Dahl tilbage i Skjern: "Jeg ville ønske, at jeg dækkede venstreback"

D. 01-11-2017 kl. 17:20
Dahl tilbage i Skjern: "Jeg ville ønske, at jeg dækkede venstreback"
Morgendagens opgør bliver et specielt ét af slagsen for 23-årige Jesper Dahl.  

Jesper Dahl vender i morgen hjem til Skjern Bank Arena, som i de forgangne otte år har været hjemmebane for den 23-årige højreback. 

Af Nicklas Thygesen

Han påpeger og erkender det blankt selv. 

Jesper Dahls retur og tilbagevenden til Skjern Bank Arena bliver et følelsesladet ét af slagsen. En kamp, hvor følelserne og minderne skal pakkes væk - og hvor drømmen om at klaske lidt ekstra til en tidligere holdkammerat kan gå i opfyldelse. 

- Det bliver uden tvivl en mærkelig kamp for mig. Det vil jeg ikke underkende. Min bror og jeg har prøvet at holde hinanden lidt nede og ikke tale for meget om det, men jeg vil sige det sådan, at der er ikke gået én dag, uden jeg har tænkt på kampen, siger Jesper Dahl, der ærgrer sig inderligt over specielt én ting.

- Jeg ville ønske, at jeg dækkede venstreback, så jeg kunne give lidt tilbage til Kasper Søndergaard. Men jeg må nøjes med Markus Olsson, siger Dahl kækt og fortsætter:

- Skjern er favoritter, og min forventning er, at de kommer som vilde dyr efter en svær periode. Det bliver ikke lettere for os af den grund, men jeg forventer altid to point uanset modstander - og det gør jeg også i morgen, siger Nordsjællands nummer 20. 

Kamptidspunkt
Skjern Håndbold - Nordsjælland Håndbold spilles i morgen kl.18.30 i Skjern Bank Arena.

Opdateringer:
Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.tophaandbold.dk

Støt vores sponsorer