De tyske mestre venter: ”Vi skal op på hesten igen”

D. 07-08-2019 kl. 10:50
De tyske mestre venter: ”Vi skal op på hesten igen”
Anders Eggert og Thomas Mogensen står overfor deres tidligere holdkammerater onsdag aften.  

De tyske mestre fra Flensburg-Handewitt venter i aften i sæsonens anden træningskamp. En kamp, som spilles på tysk grund.

Af Bjarke Sonne

Resultatet var ikke som håbet i den første træningskamp mod Skanderborg. Heldigvis kan Skjern-mandskabet allerede onsdag aften tage revanche, når vestjyderne møder Flensburg Handewitt.

En gentagelse fra sidste sæsons møde i EHF Champions League mod Anders Eggert og Thomas Mogensens tidligere holdkammerater fra det tyske. 

- Vi glæder os til at møde de tyske mestre, selvom det bliver en stor udfordring. Vi er opsatte på at komme med et langt bedre udtryk end tilfældet var i Skanderborg. Lykkes det - så skal vi nok få en rigtig god kamp, siger cheftræner Patrekur Jóhannesson.

Kamptidspunkt:
SG Flensburg-Handewitt - Skjern Håndbold spilles i aften klokken 19.00 i Der Nordfriesland Halle, Leck.

Støt vores sponsorer