Debutroser fra Claus Møller

D. 31-08-2011 kl. 22:44
Debutroser fra Claus Møller

I aftenens pokalsejr over Team Tvis Holstebro var Claus Møller Jakobsen endnu engang blandt de toneangivende Skjern-spillere.

 

Men det var ikke kun den 34-årige bagspiller, der markerede sig flot. De tre debutanter, Kasper Søndergaard, Lasse Mikkelsen og Andreas Toudahl, spillede ifølge Claus Møller Jakobsen alle en vigtig rolle i aftenens sejr.

 

”Jeg synes, at debutanterne gjorde det godt. Alle tre bidrog til sejren, og de kan alle være godt tilfredse med præstationen,” sagde Claus Møller Jakobsen til skjernhaandbold.dk og fortsatte:

 

”Kasper Søndergaard spiller med et godt flow og laver flere vigtige mål i anden halvleg, mens Lasse Mikkelsen også gør det rigtig fint fremme i forsvaret, da han kommer ind. Det er ikke nemt at stå overfor Jakob Green, som er en af de hurtigste spillere i ligaen, men han klarede det godt,” lød det fra Skjern-backen, der også anerkendte Andreas Toudahls indsats

 

”Toudahl fik ikke så mange chancer i dag, men han scorer sikkert på alle fire,” sluttede Claus Møller Jakobsen.

 

Støt vores sponsorer