Dem kan Skjern trække

D. 01-12-2013 kl. 22:41
Dem kan Skjern trække
Skjern-spillerne kan trække europæiske tophold som Füchse Berlin, Pick Szeged og Montpellier.

Alle EHF Cup-kvalifikationskampe er færdigspillet og de 16 hold til gruppespillet er nu fundet. Se dem her.

Af Kenneth Thygesen

Weekendens EHF Cup-sejr i Serbien har sendt Skjern videre til gruppespillet sammen med 15 andre hold fra Europa.

De to andre danske hold, Århus Håndbold og Mors-Thy Håndbold, formåede desværre ikke at gå videre til gruppespillet, og derfor er Skjern Håndbold den eneste danske repræsentant i den næstbedste klubturnering efter nytår.

Gruppespillet bliver afviklet med start i februar med fire puljer med fire hold. De to bedste hold fra hver pulje kvalificerer sig til kvartfinalerne, inden de sidste fire deltagende hold spiller Final4.

Der er lodtrækning torsdag den 5. december kl. 12.00.

Her er de 16 hold, der er kvalificeret til EHF Cup-gruppespillet:

- Hannover-Burgdorf (Tyskland)
- Füchse Berlin (Tyskland)
- HBC Nantes (Frankrig)
- Montpellier (Frankrig)
- Chambery (Frankrig)
- Lugi HF (Sverige)
- Kristianstad (Sverige)
- HC Sporta Hlohovec (Slovakiet)
- Tatran Presov (Slovakiet)
- Csurgói KK (Ungarn)
- Pick Szeged (Ungarn)
- Skjern Håndbold (Danmark)
- Ademar Leon (Spanien)
- HC Zomimak-M (Makedonien)
- Sporting CP (Portugal)
- HCM Constanta (Rumænien)

Dem kan Skjern trække:
Lodtrækningen foregår efter seedning. Skjern er seedet i pot 2 og kan dermed ikke trække holdene i samme pot. Derfor kommer Skjern i pulje med ét hold fra pot 1, pot 3 og pot 4.

Pot 1: Pick Szeged, Montpellier, Füchse Berlin og Hannover-Burgdorf
Pot 2: Tatran Presov, Skjern Håndbold, HCM Constanta og Ademar Leon.
Pot 3: Lugi HF, Chambery, HBC Nantes og HC Zomimak-M
Pot 4: IFK Kristianstad, Csurgoi KK, Sporta Hlohovec og Sporting CP

Støt vores sponsorer