Den første træningskamp i det nye år

D. 16-01-2014 kl. 13:48
Den første træningskamp i det nye år
Ole Nørgaards tropper spiller i eftermiddag mod Sønderjyske.

Skjern spiller i eftermiddag den første kamp i 2014. Modstanderen er Sønderjyske i en træningskamp i Billund.

Af Kenneth Thygesen

Som et led i træningsprocessen frem mod den første turneringskamp i slutningen af januar spiller Skjern Håndbold i eftermiddag den første træningskamp i det nye år.

Cheftræner Ole Nørgaard må se bort fra EM-aktuelle Kasper Søndergaard og Henrik Møllgaard, men derudover er alle mand til rådighed, selvom Rasmus Boysen og Alexander Nielsen har småskavanker.

- Vi har brugt meget tid og mange kræfter på styrke- og løbetræning, og nu skal vi til at spille lidt håndbold. Det er en træningskamp, og vi bruger det som en træningskamp. Hverken taktisk eller resultatmæssigt kan vi ikke bruge det til noget. Det er ene og alene træningen, siger Ole Nørgaard.

Kampen spilles i eftermiddag kl. 15.00 i Lalandia i Billund.

Støt vores sponsorer