Det siger de inden lokalbraget

D. 31-08-2011 kl. 13:45
Det siger de inden lokalbraget

Det er kampdag, og lokalrivalerne fra Holstebro og Skjern er ved at være klar til aftenens vigtige pokalkamp i Skjern Bank Arena.

 

Skjernhaandbold.dk har samlet et par citater fra de to lejre forud for aftenens kamp.

 

Skjerns Tim Winkler til Dagbladet Ringkøbing/Skjern:

”Team Tvis Holstebro har vist sig at være meget gode. Vi skal spille på 100 procent, hvis vi skal slå dem. Det så vi, da vi tabte klart til dem i FTZ Cup tidligere på måneden. Det drejer sig virkelig om at være klar.”

 

Team Tvis Holstebro-træner Claus Uhrenholt til teamtvisholstebro.dk.

”Det bliver drama og fight, og så kan man gange det med to, når det er Skjern, vi møder. Jeg ville gerne have haft Skjern på hjemmebane, men nu er det sådan, at vi skal møde dem ude, og det forholder vi os til. Der er ingen badebilletter længere. Hvis du skal langt i pokalturneringen, så skal du vinde over nogle af dine konkurrenter fra ligaen.”

 

Skjerns Morten Vium til hbold.dk:

”Jeg synes, de (Team Tvis Holstebro red.) er markant bedre end de var sidste sæson, og de kommer med en masse friske sejre i bagagen, så det bliver meget svært, men jeg frygter dem ikke."

 

Husk at der er mulighed for at se kampen på TV2 Sport fra kl. 19.45.

Støt vores sponsorer