Drømmen om De Olympiske Lege

D. 23-05-2016 kl. 16:00
Drømmen om De Olympiske Lege
Kasper Søndergaard drømmer om deltagelse til sommerens Olympiske Lege i Brasilien.  

- At vinde en OL-medalje vil være det største for mig. Det vil også slå at vinde EM-guld, siger Kasper Søndergaard i et interview med TV Midtvest. 

Af Nicklas Thygesen

I april måned sikrede Gudmundur Gudmunssons danske drenge sig en billet til sommerens Olympiske Lege i Brasilien - og her var Skjerns topscorer, Kasper Søndergaard, tilbage på det danske landshold.

Til sommer udtages den endelige trup til De Olympiske Lege i Rio de Janerio - en trup, som Kasper Søndergaard inderligt håber på at være en del af.

- At vinde en OL-medalje vil være det største for mig. Jeg har været med to gange til OL, hvor vi har gjort det dårligt, så den her gang har jeg store, store ambitioner og forhåbninger om at få medaljer med hjem, hvis jeg bliver udtaget, siger Kasper Søndergaard i et interview til TV Midtvest. 

Du kan se det fire minutter lange interview med Kasper Søndergaard lige her:

http://www.tvmidtvest.dk/nyheder/19-05-2016/1930/drommen-om-rio-kasper-sondergaard?autoplay=1?v=0_hydclil5

Støt vores sponsorer