EM-Guldvindere hyldet

D. 03-02-2012 kl. 19:11
EM-Guldvindere hyldet

Strandbygaard Grafisk er personlig sponsor for EM-guldvinder Kasper Søndergaard og havde i den anledning fredag eftermiddag arrangeret reception i firmaets lokaler.

Masser af mennesker var mødt frem for at hylde både Kasper Søndergaard og John Bruun, som i søndags fik de eftertragtede guldmedaljer om halsen efter sejren over Serbien.

Efter lykønskningsord fra Ole Strandbygaard var der også en hilsen fra Skjern Håndbold efterfulgt af tak fra hovedsponsoren Skjern Bank, hvor Per Munck udtrykte stolthed over de flotte bedrifter.

Borgmester Iver Enevoldsen takkede også både John og Kasper for deres fornemme måde at repræsentere Ringkøbing/Skjern Kommune på.

Publikum får mulighed for at igen at hylde guldvinderne ved første hjemmekamp i Skjern Bank Arena den 12. februar. 

Se flere billeder på facebook

Støt vores sponsorer