Følelsesladet Skjern-fløj optaget i Club 300

D. 07-05-2018 kl. 10:56
Følelsesladet Skjern-fløj optaget i Club 300
Skjerns nummer 19 spillede søndag aften sin kamp nummer 300 i den grønne trøje. 

Bjarke Christensen blev søndag aften optaget som nyt medlem i Club 300. 

Af Nicklas Thygesen

Den prestigefyldte loge har fået et nyt medlem.

Søndag aften rundede Bjarke Christensen sin kamp nummer 300 for de grønblusede i en alder af blot 26 år, hvilket gør ham til det yngste medlem af Club 300.

- Det er en stor ære at blive optaget i Club 300 sammen med så mange store legender. Skjern Håndbold betyder alt for mig, og er nærmest min anden familie, siger Bjarke Christensen, der blevet noget rørt over bifaldene.

- Jeg var meget tæt på at knibe en tåre ved overrækkelsen. Der skulle ikke mange flere ord eller klapsalver til for at have slået mig ud af kurs, indrømmer venstrefløjen, som fejrede jubilæet med en stor kamp for de grønne.

Det var personlig sponsor, Partner Revision, John Andersen, der forud for kampen overrakte blomster og gave til Bjarke Christensen.

Med Bjarke Christensens tilslutning består Club 300 nu af følgende spillere:

- Henrik Bergholt
- Claus Hansen
- Henrik Bjerg
- Jesper Jensen
- Kristian Gjessing
- Claus Møller Jakobsen
- Thomas Klitgaard
- René Rasmussen
- Bjarke Christensen

Se hyldest-videoen af det nye medlem HER

Støt vores sponsorer