Første ligakamp i Skjern Bank Arena

D. 07-09-2020 kl. 16:07
Første ligakamp i Skjern Bank Arena
Svend Rughave har spillet 35 u-landsholdskampe for Danmark.

I morgen er der endelig håndbold i Skjern Bank Arena igen, hvor Skanderborg Håndbold kommer på besøg.

Af Kristian Bro

I lørdags var det EHF European League - i morgen gælder det Herre Håndbold Ligaen. 

Modstanderen er Skanderborg Håndbold, og kampen spilles kl. 20:00 i Skjern Bank Arena.

Svend Rughave, som i lørdags spillede en afgørende rolle i sejren over Malmø HK, glæder sig til at komme tilbage på hjemmebanen.

- Det bliver godt at være tilbage i Skjern Bank Arena - vi skal vise tilskuerne i Skjern den fight og vilje, som vi viste i Malmø. 

- Skanderborg er et godt hold, som man skal have respekt for - men hvis vi tager de gode takter med fra Malmø, så er jeg sikker på, at vi kan lave et godt resultat, siger målmanden.

Kampen bliver sendt på TV2 Sport.

Online kampmagasin

Støt vores sponsorer