Første semifinaledyst tabt i Gudme

D. 22-05-2019 kl. 22:52
Første semifinaledyst tabt i Gudme
Skjern tabte den første DM-semifinale med 28-25. Søndag kl.14.00 venter returkampen i Skjern. Foto: Steffen Bloch

Vestjyderne var i teten i store perioder af onsdagens opgør, men måtte slutningsvist tage tomhændet fra Sydfyn.

Af Nicklas Thygesen

Det lignede langt hen af vejen en drømmestart for Skjern Håndbold i jagten på finalepladsen.

Men de forsvarende danske mestre kunne ikke fuldføre og sætte trumf på efter at have været overbevisende i teten i knap 40 minutter.

Gæsterne var i front med 15-10 - en føring, som kom i stand via koncentreret, aggressivt og direkte spil i begge ender med Tangen og Myrhol som målscorere - og med en brandvarm Emil Nielsen i Skjern-målet. 

I den sidste tredjedel af opgøret skruede værterne tempoet yderligere i vejret specielt i kontrafasen - som Skjern - modsat de første 40 minutter - ikke formåede at dæmme op for. 

Spillet, fighten og chancerne var der til et brugbart udgangspunkt for de grønne, men værterne løb med sejren til slut med cifrene 28-25.

Der er returkamp i Skjern Bank Arena på søndag kl.14.00. 

Støt vores sponsorer