Feriesjov for alle i Skjern Bank Arena

D. 07-02-2013 kl. 09:14
Feriesjov for alle i Skjern Bank Arena
Mandag og tirsdag i uge 7 kl. 10 til 16 omdannes Skjern Bank Arena igen til et mega-stort hoppeland

Så er det tid til at nyde vinterferien i Skjern Bank Arena. Skjern Håndbold inviterer igen til masser af sjov og hygge i Skjern Bank Arena, hvor vi har et mega-stort hoppeland med mange sjov forlystelser klar til dig.

Vi holder åbent man- og tirsdag kl. 10.00 til 16.00. Entré er 60 kroner, som betales ved indgangen. Er du Skjern Håndbold spiller eller spiller du i en af vores samarbejdsklubber, så tag sæsonkortet med, og kom ind for 50 kroner.
Entréen er inkl. 1 x popcorn, og du må blive hele dagen, hvis du har tid og lyst.

Voksne har gratis adgang, og vi har opstillet borde og bænke, hvor du kan slappe af mellem de mange sjove aktiviteter. Vi gør venligst opmærksom på at al ophold i hoppelandet er på eget ansvar.

Se plakat her - vi ses den 11.-12. februar 2013
 

Støt vores sponsorer