Fodskade knækkede utrolig stime

D. 02-01-2012 kl. 19:42
Fodskade knækkede utrolig stime
Jacob Østergaard satser på at være klar til Skjerns træningslejr på La Santa.

En fodskadet Jacob Østergaard måtte kort før nytår for første gang i syv år melde afbud til kamp.

Af Kenneth Thygesen

For første gang nogensinde i Jacob Østergaards syvårige karriere i Skjern Håndbold måtte den benhårde stregspiller melde afbud til kamp.

Jacob Østergaard blev fodskadet til træningen forud for årets sidste kamp mod SønderjyskE, hvilket tvang stregspilleren til at sidde over.

”Det var irriterende, men heldigvis har vi en længere kamppause nu. Foden er stadigvæk blå og hævet efter et ordenligt spark, men jeg håber på at være klar til La Santa,” siger Jacob Østergaard med henvisning til ligatruppens træningslejr på La Santa fra den 6.-13. januar.

”Jeg skal mødes med vores sundhedsstab inden afrejsen, og så må vi se foden an,” lyder det fra Jacob Østergaard.

Inden kampen mod SønderjyskE havde Jacob Østergaard spillet 188 førsteholdskampe i træk for Skjern Håndbold.

Støt vores sponsorer