Forløsende sejr i Fredericia

D. 21-12-2019 kl. 17:12
Forløsende sejr i Fredericia
Kasper Søndergaard havde afgørende betydning efter pausen for vestjyderne med mål og assists. Foto: Steffen Bloch

Vestjyderne rundede kalenderåret af med to vigtige point over oprykkerne fra Fredericia.

Af Nicklas Thygesen

Skjern Håndbold overvintrer i toppen af Primo Tours Ligaen.

Lørdag eftermiddag blev Fredericia HK besejret i egen hule i årets sidste turneringskamp.

Et opgør, der var tæt helt indtil de sidste fem minutter, inden lørdagens hvidblusede gæster trak afgørende fra.

Robin Haug var dominerende i Skjern-målet med hele 18 redninger, mens Jesper Konradsson og Kasper Søndergaard på skift var hovedårsagerne til vestjydernes vitale sejr i Fredericia.

I slutfasen hev Haug et par vigtige redninger frem, mens Konradsson i sammenspil med Søndergaard og Myrhol slukkede festen i det østjyske.

Anders Eggert blev topscorer med syv scoringer i sejren på 33-28. 

Støt vores sponsorer