Fornem hæder til Skjern-keeper

D. 10-04-2018 kl. 17:40
Fornem hæder til Skjern-keeper
Månedens spiller i Champions League: Tibor Ivanisevic. 

Prisen som månedens spiller i Champions League gik til serbiske Tibor Ivanisevic.

Af Nicklas Thygesen

Otte straffekastredninger mod Motor Zaporozhye for dernæst at lukke helt af i den afgørende fase i udekampen mod Telekom Veszprem.

Ja, Tibor Ivanisevic har været uhyre vigtig for Skjern-mandskabets europæiske færden i denne sæson. Præstationer, som har vakt opsigt, og som nu belønnes med titlen som månedens spiller i Champions League.

Skjern-keeperen løb med hæderen foran prominente navne som Niklas Landin, Marko Vujin, Melvyn Richardsson og Cyril Dumoulin.

Støt vores sponsorer