Golden League er færdigspillet: Skjern-kaptajn på All-Star holdet

D. 08-04-2018 kl. 22:00
Golden League er færdigspillet: Skjern-kaptajn på All-Star holdet
Bjarte Myrhol blev kåret til All-Star holdet ved Golden League.  

Landsholdssamlingen for de fem Skjern-spillere er overstået for denne omgang. Vi ser tilbage på præstationerne inden slutspillet og Champions League står for døren. 

Af Nicklas Thygesen

René Rasmussen, Emil Nielsen, Markus Olsson, Bjarte Myrhol og Tibor Ivanisevic har sat kursen tilbage mod Skjern.

Efter en succesfuld landsholdsuge med testkampe, træningspas, redninger og scoringer er blikket atter vendt mod det vestjyske, men inden da ser vi tilbage på Skjern-spillernes præstationer på landsholdene. 

Danmark:
Sluttede som nummer to i puljen med fire point. Flot debut i de rød-hvide farver af Emil Nielsen og René Rasmussen. Sidstnævnte med seks scoringer i alt.

Sverige:
Sejr på 32-25 og nederlag på 28-29 mod Kroatien. Tre scoringer sammenlagt fra Markus Olsson. 

Norge:
Bjarte Myrhol & co. tabte kampen om andenpladsen til Danmark. Sluttede på tredjepladsen med tre point. Skjern-stregen sad over i nederlaget mod Frankrig, men blev alligevel kåret til All-Star holdet. Otte scoringer i alt fra Skjern-anføreren.

Serbien:
Tibor Ivanisevic stod lidt over 40 minutter i alt i testkampene mod Tyskland. Begge kampe blev vundet af tyskerne med 29-23 og 26-19. 

Støt vores sponsorer