Håndboldklassikker med ny vinkel

D. 20-08-2011 kl. 17:46
Håndboldklassikker med ny vinkel

KIF Kolding og Skjern Håndbold har i over et årti været ærkerivaler både på og udenfor banen. Derfor skal der ikke den store præsentation eller optakt til, når de to hold mødes.

 

Ikke desto mindre skal der i denne sæson tilføjes en ny vinkel til det rivaliserende opgør, idet to af KIF Koldings centrale figurer, Kasper Søndergaard og Lasse Mikkelsen, i sommerpausen skiftede til Skjern.

 

De to spillere vil allerede mandag aften stå overfor de gamle Kolding-kammerater, når Skjern Håndbold og KIF Kolding mødes i en træningskamp i Vorbasse.

 

Opgøret er Skjerns sidste træningskamp på dansk grund, inden turen går til Tyskland, hvor Skjern-spillerne skal deltage i en træningsturnering fra 24.-28. august. Læs mere om den tur senere her på siden.

 

Kampstart i Vorbasse mandag aften er kl. 19.00.

 

Støt vores sponsorer