Islandsk plankeværk: Et skridt tættere på målet

D. 22-08-2019 kl. 22:23
Islandsk plankeværk: Et skridt tættere på målet
Gustavsson uddelte store roser til Skjern-defensiven. 

Björgvin Gustavsson roste sit forsvar efter torsdagens pokalsejr, hvor vestjyderne - ifølge islædningen - indledte sæsonen helt perfekt. 

Af Nicklas Thygesen

- Et skridt tættere på drømmen og på målet.

Sådan lød den første kommentar fra én af torsdagens store profiler, Björgvin Gustavsson.

Efter en halvnervøs start viste vestjyderne klassen, og sikrede sig videre avancement i pokalturneringen - og er dermed kun en enkelt sejr fra Final4, som Gustavsson henviser til.

- Det var en perfekt start, hvor vi viste karakter efter en dårlig start, siger Gustavsson, der åbnede sæsonen med hele 20 redninger.

- Forsvaret gjorde det let for mig. De kæmpede helt vildt med gode parader, og tvang deres skytter ud i gode positioner for mig, siger den ydmyge islænding. 

Støt vores sponsorer