Jesper: Derfor stopper jeg

D. 14-02-2013 kl. 13:47
Jesper: Derfor stopper jeg
Jesper Jensen stopper sin aktive karriere til sommer.

Læs her Jesper Jensens hudløst ærlige overvejelser om det opsigtsvækkende karrierestop til sommer.

Af Jesper Jensen, anfører, Skjern Håndbold

"Jeg er i mit drømmejob, jeg er på den bedste arbejdsplads i min branche, jeg har fantastiske holdkammerater, jeg har en dygtig træner, jeg får stadig en del spilletid og vigtigst af alt, så jeg elsker stadig at tage på arbejde - ja, jeg har vel egentligt alt, hvad et job kan tilbyde.

Hvorfor stopper jeg så en 13-årig luksustilværelse ét år før tid? Er jeg blevet sindssyg? Det sidste kan jeg af gode grunde ikke svare objektivt på, og jeg kan faktisk heller ikke give et 100 procent entydigt svar på det andet.

Sværeste beslutning i min håndboldkarriere
Jeg kan dog sige, at den sidste tid har budt på en af de sværeste beslutninger i mit liv – og helt sikkert den sværeste i min håndboldkarriere. Det har været en hård kamp mellem følelser og fornuft. Alle følelser i min krop har strittet mod min beslutning om at forlade jobbet som håndboldspiller i Skjern Håndbold. Jeg har, siden jeg traf den endelige beslutning, grædt mange tårer og konstant kæmpet med at finde gode idéer og smuthuller for at blive mindst endnu et år - og derved opfylde min kontrakt med den klub, som har givet mig så meget tilbage.

Når fornuften (læs: min vurdering af fornuft) så alligevel har sejret, så kan jeg garantere alle, at det ikke har været uden sværdslag og søvnløse nætter. Jeg har som nævnt rigtig meget lyst til at spille håndbold på allerhøjeste plan og forventede faktisk også at min karriere skulle strække sig tre-fire år længere, end det nu bliver tilfældet.

Spilletid passer ikke til kompetencer
Men når man har været så heldig, at man har kunnet få lov at være omdrejningspunktet for et hold i 12 år, så har jeg også måttet sande, at det ikke er så let at få en anden rolle. Jeg er egentligt ikke utilfreds med antallet af spilleminutter i denne sæson, men må dog erkende, at de ikke passer helt til mine kompetencer som håndboldspiller.

Jeg er (selv om jeg ofte prøver at overbevise mine holdkammerater om andet) jo hverken en spiller, der hopper op fra 10 meter og banker bolden i kassen eller den, der sætter den afgørende finte. Til gengæld er mine forcer at gøre mine holdkammerater gode ved at mærke ”pulsen” i kampen, og i kampens hede ændrer småting i konceptet, der kan have den afgørende betydning for det endelige udfald. Og for at kunne mærke ”pulsen” kræver det meget spilletid.

I det nye koncept, som Ole (læs: Nørgaard, succesfuld og respekteret træner i Skjern) har indført i Skjern, er der ikke plads til dette. Et koncept og en beslutning, som jeg både respekterer og accepterer, men som jeg af gode grunde er enormt ked af. Så perspektiverne for mig som succesrig håndboldspiller har ligesom ændret sig.

Valgte den hårde vej
Og lige netop perspektivet har nok været den afgørende faktor for beslutningen. For jeg føler stadig selv, at jeg har både lysten og evnerne til at blive og tilkæmpe mig pladsen på holdet – men perspektivet for min fremtid kan jeg desværre ikke se. Mine valgmuligheder for fremtiden ud fra ovenstående vurderinger var derfor enten at blive i en rolle, der ikke passede til mine kompetencer – og derved med stor sandsynlighed devaluere det image, som jeg har brugt 17 håndbold år på at bygge op. 

Den anden mulighed var at spørge klubbens ledelse om muligheden for at komme ud af kontrakten ét år før tid. Jeg valgte den hårde vej! For det er en hård vej. Dem, der ikke har prøvet fra den ene dag til den anden, at skulle skille sig af med deres store lidenskab, vil unægteligt have svært ved at forstå det.

Et stop var bedste trænerudgangspunkt
Forestil jer, at man siger til en professionel musiker, der elsker sit job, at han ikke længere må spille musik - men han må gerne komponere, lytte og skrive – han må bare ikke spille på et instrument eller synge. Nej, vel? Men sådan har jeg det lige nu – og jeg er rigtig ked af det!

Til gengæld er beslutningen også taget ud fra, at jeg netop gerne vil ”komponere, lytte og skrive” håndbold i femtiden. Jeg vil forsøge at nå lige så langt inden for trænerverdenen, som jeg har nået i min aktive karriere. For at skabe det bedste udgangspunkt for denne drøm har det været vigtigt for mig at få sagt stop på det rigtige tidspunkt.

Fornuften sejrede over følelserne
Jeg vil ikke ende som en bitter håndboldspiller, som har mistet lysten til den sport, der har fyldt så meget i mit liv. Jeg har derfor valgt at stoppe mens antallet af gode dage klart overstiger de triste – og mens kærligheden til spillet og sporten stadig er fuldstændig intakt. For det får jeg brug for i fremtiden.

Så denne gang sejrede fornuften altså over følelserne. Og det har gjort ondt, men forhåbentligt bliver det godt på lang sigt. De kloge siger jo, at tiden læger alle sår! Jeg håber, de har ret…"

Støt vores sponsorer