Køb billetter til medaljekampen i Herning

D. 19-05-2015 kl. 13:48
Køb billetter til medaljekampen i Herning
På søndag afgøres det, om Møllgaard, Rasmussen og co. skal spille om guld- eller bronzemedaljer.

Skjerns medaljekamp spilles på hjemmebane torsdag d. 28. maj. Billetsalget starter onsdag kl. 10.00.

Af Lone Jørgensen

Når Skjern på søndag spiller den anden DM-semifinale mod Bjerringbro-Silkeborg, bliver det afgjort, om holdet herefter skal spille om guld eller bronzemedaljer i sæsonens sidste kampe.

Uanset medajlens karat er spilletidspunkterne for kampene allerede fastlagt.

Skjern spiller den første af de i alt to medaljekampe torsdag d. 28 maj på hjemmebane i MCH Messecenter Herning på et af følgende tidspunkter.

DM-bronzekampen spilles torsdag d. 28. maj kl. 18:30.
DM-finalekampen spilles torsdag d. 28. maj kl. 21.00.

Billetsalget starter onsdag
I morgen kl. 10:00 åbner billetsalget til kampen, og du har mulighed for at købe billetter til bronzepris, hvis du køber din billet inden søndag kl. 12.00.

Udfaldet af kampen i Silkeborg søndag eftermiddag afgør om billetterne forsat kan købes til rabatpris eller om Skjern for tredje gang i klubbens historie kvalificerer sig til DM-finalen, hvilket betyder, at billetpriserne derefter stiger til finalepriser.

Billetpriser fra onsdag d. 20. maj kl. 10:00 til søndag d. 24. maj kl. 12:00:
Ståplads - voksen: 70 kroner
Ståplads - barn:  35 kroner
Siddeplads - kategori A: 190 kroner
Siddeplads - kategori B: 175 kroner

Billetsalget åbner igen på søndag d. 24. maj kl. 17:00. I tilfælde af, at Skjern skal spille bronzekamp sælges billetterne til uændret priser.

Hvis Skjern derimod skal spille finale, stiger priserne til:
Ståplads - voksen: 100 kroner
Ståplads - barn: 50 kroner
Siddeplads - kategori A: 275 kroner
Siddeplads - kategori B: 250 kroner

Her er linket til billetsalget.

Støt vores sponsorer