Kasper Søndergaard forhåndsudtaget til EM

D. 22-12-2011 kl. 15:02
Kasper Søndergaard forhåndsudtaget til EM

Kasper Søndergaard er blandt de 14 spillere, Ulrik Wilbek definitivt tager med til januar måneds EM i Serbien.

Herudover er der stadig åbnet mulighed for Jesper Nøddesbo, hvis han kommer sig over sin diskusprolaps tidsnok til at indgå i en EM-sammenhæng.Oprindelig havde Wilbek desuden udtaget Bo Spellerberg, men da KIF Kolding spillerens lyskeskade brød op i ligakampen mod Skjern Håndbold onsdag aften, indløb der endnu et afbud til den danske EM trup. 

Wilbeks 14 mand store trup ser herefter således ud: 

Målmænd:
Niklas Landin, BSV
Marcus Cleverly, KS Vive Kielce 

Fløjspillere:
Lasse Svan Hansen, SG Flensburg-Handewitt
Hans Lindberg, HSV Hamburg
Anders Eggert, SG Flensburg-Handewitt
Lars Christiansen, KIF Kolding

Stregspillere:
Michael V. Knudsen, SG Flensburg-Handewitt
René Toft Hansen, AG København 

Bagspillere:
Thomas Mogensen, SG Flensburg-Handewitt
Mads Christiansen, Team Tvis Holstebro
Nikolaj Markussen, Atletico Madrid
Kasper Søndergaard Sarup, Skjern Håndbold
Mikkel Hansen, AG København
Kasper Nielsen, BSV 

Følgende fem spillere er udtaget som EM-reserver og deltager i træningslejren frem mod slutrunden:
Søren Rasmussen, SG Flensburg-Handewitt
Lasse Boesen, KIF Kolding
Henrik Toft Hansen, AG København
Morten Olsen, TSV Hannover-Burgdorf
Rasmus Lauge Schmidt, BSV 

Ved Totalkredit Cup spiller Danmark i Kolding, Herning og Aarhus mod henholdsvis Slovenien, Polen og Island i weekenden den 6.-8. januar 2012. 

I EM pulje A åbner Danmark søndag den 15. januar mod Slovakiet, to dage senere møder holdet Serbien og den 19. januar afsluttes indledende gruppespil med kampen mod Polen. Alle opgør afvikles i Beograd. 

Støt vores sponsorer