Klitgaard bebrejder offensiven

D. 23-11-2011 kl. 21:40
Klitgaard bebrejder offensiven
Mange brændte afslutninger var ifølge topscorer Klitgaard en af årsagerne til pointtabet.

Skjern manglede offensiv skarphed og effektivtet i anden halvleg, mente Thomas Klitgaard, der var dybt skuffet over det uventede pointtab.

Af Kenneth Thygesen

Seks minutter før tid var Skjern nede med 23-21 til Viborg på hjemmebane. Trods et fint comeback lykkedes det ikke Skjern at vinde kampen.

”Det burde ikke blive spændende hjemme mod Viborg, og vi burde slet ikke smide point. Kampen skulle have været afgjort før, at det blev spændende, men det formåede vi ikke,” lød det fra en skuffet Skjern-topscorer.

”Vi er selvfølgelig helt vildt skuffede. Det er ikke godt nok. Mere er der ikke at sige til det,” sagde Thomas Klitgaard.

Skjern scorede blot ti mål i anden halvleg, og den dårlige offensive præstation overfor Viborgs velfungerede 3:2:1-forsvar var ifølge Klitgaard forklaringen på pointtabet.

”Der var mange ting, der rent offensivt ikke fungerede for os i anden halvleg,” sagde Thomas Klitgaard og fortsatte:

”Vi faldt helt ned de sidste 10-15 minutter og begyndte at spille individuelt fremfor at spille kollektivt, som vi gjorde fint i 45 minutter. Hovedsagligt brændte vi dog for meget, og derfor vandt vi ikke,” forklarede Skjern-stregspilleren.

Støt vores sponsorer