Klitgaard tilbage på Skjern-bænken

D. 10-02-2020 kl. 08:00
Klitgaard tilbage på Skjern-bænken
 Glade ansigter efter fredagens sejr over Ribe-Esbjerg 

I fredagens sejr over Ribe-Esbjerg havde Thomas Klitgaard debut som assistenttræner.

Af Kristian Bro

Efter samarbejdet med Patrekur Jóhannesson blev stoppet før tid, var der roller i trænerstaben, som skulle udfyldes. Claus Hansen, som oprindeligt var tiltænkt cheftrænerrollen til sommer, måtte forfremmes til cheftræner med øjeblikkelig virkning.

I form af Claus Hansen forfremmelse til cheftrænerjobbet, takkede Thomas Klitgaard ja til assistenttrænerrollen sæsonen ud.

Èn rolle som Klitgaard fik lov at prøve kræfter med i fredagens opgør mod Ribe-Esbjerg. Den nye assistent var begejstret for at være tilbage i ilden. 

- Det var virkelig fedt at komme tættere på det hele igen og for alvor mærke pulsen, siger den tidligere Skjern-anfører. 

Thomas Klitgaard vurderer, at der er potentiale i Skjern-holdet, som ikke er forløst endnu, og håber han kan bidrage med sine kompetencer til holdet. 

- Jeg er glad, hvis jeg kan være med til at bidrage til, at vi får noget af det uforløste potentiale frem i holdet, siger Klitgaard. 

Den tidligere Skjern-kaptajn understreger, at Skjern-holdet har store udfordringer foran dem.

- Vi har store udfordringer foran os og jeg vil gøre alt for at støtte Claus og hele truppen i bestræbelserne på at komme med i medaljekampene, afslutter assistenten.

Støt vores sponsorer