Klitgaard: Vi går efter sejren

D. 02-12-2011 kl. 13:53
Klitgaard: Vi går efter sejren
Thomas Klitgaard har scoret syv mål i gennemsnit i de seneste fire kampe.

Vi skal udbygge selvtilliden med en sejr, lyder det fra Thomas Klitgaard inden afrejsen mod Ukraine.

Af Kenneth Thygesen

Tidligt fredag morgen mødes Skjern-delegationen i Billund Lufthavnen, hvorefter turen går østpå mod ukrainske Poltava for at forsvare den 12-målsføring, som Skjern hentede i sidste weekend i Skjern Bank Arena.

”Men vi tager til Ukraine for at vinde kampen. Vi skal ikke spille begynde at spille baglæns, fordi vi vandt med 12 mål på hjemmebane,” siger Thomas Klitgaard til skjernhaandbold.dk.

Ifølge Thomas Klitgaard, der i øjeblikket er i storform med 28 mål i de seneste fire kampe, skal der bygges endnu mere på selvtilliden.

”Vi skal udbygge den selvtillid, som vi er i gang med at opbygge. Vi er uden nederlag i ligaen i seks kampe nu, og de takter skal vi fortsætte,” siger Thomas Klitgaard.

Der er mulighed for at følge EHF Cup-returkampen i Ukraine via liveupdate minimum hvert kvarter på skjernhaandbold.dk.

Støt vores sponsorer