Klitgaard: Vi ville det for meget

D. 22-02-2020 kl. 18:45
Klitgaard: Vi ville det for meget
Lørdagens nederlag gjorde ondt på Skjern-mandskabet i bestræbelserne på Top 4. 

De vestjyske spillere ville det for meget, og så blev det febrilsk, siger Skjern-assistenten. 

Af Nicklas Thygesen

Thomas Klitgaard fik ikke den hjemmebanedebut på trænerbænken, som var håbet og ønsket. 

Vestjyderne tabte 28-25 til BSH i et opgør, hvor gæsterne var i teten fra start til slut. 

- Det kunne let se ud som om, at spillerne ikke ville det nok. Specielt taget i betragtning af vores start. Men det er stikmodsat. De vil det simpelthen så meget, de vil så gerne præstere - og så kom det i store perioder til at blive for febrilsk.

- BSH spillede taktisk klogt, og trak tempoet ud af kampen. Det skal de have. Men det er klart og tydeligt for enhver, at vi savner at have sejre i bagagen, som giver den portion selvtillid, der er nødvendig - specielt med tanke på den start, vi fik, siger Thomas Klitgaard.

Klitgaard og Hansen på trænerbænken skal i ilden igen på lørdag, hvor KIF Kolding venter på udebane.  

Støt vores sponsorer