Knald eller fald mod Knudsen & co.

D. 06-05-2016 kl. 15:00
Knald eller fald mod Knudsen & co.
Bjarte Myrhol og Michael Knudsen i kamp på stregen. Foto: Tommy Kofoed

Der skal to point på den grønne konto i morgen mod Bjerringbro-Silkeborg, hvis vestjyderne fortsat skal gøre sig forhåbninger om en semifinaleplads. 

Af Nicklas Thygesen

Knald eller fald.

Alt andet end en sejr i morgendagens opgør mod Bjerringbro-Silkeborg vil sende Skjern Håndbold ud af dette års slutspil.

Skjern-truppen har sat sig selv under pres, og er derfor afhængige af andre resultater, hvis puslespillet skal gå op.

- Målet er simpelt og klart. Vi skal vinde for at fastholde det spinkle håb om en semifinaleplads. Vi er afhængige af andre resultater, men først og fremmest skal vi gøre arbejdet færdigt for vores eget vedkommende, siger Bjarte Myrhol.

På stregen kommer den norske landsholdsanfører blandt andet til at kæmpe mod Michael Knudsen.

Et stregopgør, som også fandt sted gentagende gange i Bundesligaen, hvor Myrhol optrådte for Rhein-Neckar Löwen, mens Michael Knudsen spillede i Flensborg Handewitt.

- Jeg har stor respekt for Knudsen. Vi har mødt hinanden mange gange igennem årenes løb, men de har mange andre farlige spillere, som vi også skal holde et vågent øje med i morgen.

- Vi plejer at stå forholdsvis godt til dem, så forhåbentlig kan vi hente to meget vigtige point i morgen. Vi vil i hvertfald kæmpe med alt hvad vi har, siger den norske landsholdsanfører.

Kamptidspunkt
Skjern Håndbold - Bjerringbro Silkeborg spilles i morgen kl.20.00 i Skjern Bank Arena.

TV:
Kampen sendes direkte på TV 2 Sport.

Opdateringer:
- Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.boxerligaerne.dk
- Skjern Håndbolds App

Støt vores sponsorer