Kom tættere på Goenergi månedens profil: Robin Haug

D. 04-10-2019 kl. 08:49
Kom tættere på Goenergi månedens profil: Robin Haug
Robin Haug blev den første i rækken til at modtage kåringen som månedens profil. 

Af Rasmus Wilbek

Den unge Skjern-keeper er kåret til månedens profil i september - nærmere betegnet Gonergi-prisen. 

Hvad er Goenergi prisen?
Goenergi prisen er et fast indslag, hver måned, hvor der kåres en person, der gør lidt ekstra. Formålet med prisen er at hylde månedens profil og komme lidt tættere på hvem de egentlig er. Prisen kan blive uddelt til alt fra spillere og trænere til fans og frivillige, men fællesnævneren er at det er en person i Skjern Håndbold, der giver lidt mere af sig selv

September måneds profil
Månedens profil er denne gang gået til Robin Haug. Robin er Skjern holdets nye mand på målmandsposten, og han har allerede vist prøver på sit store talent. Robin står efter 6 kampe med en af de højeste redningsprocenter i ligaen.

Robin begyndte i en ung alder at fokusere på håndbolden, hvilket han beskriver som vældig naturligt, da begge hans forældre er meget håndboldinteresserede. Robin har sideløbende med sin klubkarriere også i en årrække været med på de norske ungdomslandshold.

- Det at være med ungdomslandsholdet har givet rigtig mange gode udfordringer og oplevelser, især de to år hvor jeg var med årgang 96 var lærerige, udtaler Haug.

Robin beskriver sig selv som stille og afslappet person - en stil han tager med sig ind på banen. Han fortæller, at han blandt kiggede meget på Thierry Omeyer (tidl. fransk landsholdsmålmand red.), da han var yngre.

- Da jeg var yngre, så jeg meget på Omeyer, da jeg godt kunne lide hans afventende stil. Ellers blev jeg inspireret af Mirko Alilovic, men også målmændene omkring mig i klubben, udtaler Robin Haug

Goenergi
Robin beskriver, at det er vigtig for ham at have nogle gode mennesker omkring sig og prøve at forholde sig positivt for at skabe en god energi før kamp. Om det er opskriften på et dansk mesterskab kan kun tiden vise, men det er i hvert fald håbet og drømmen, hvis du spørger Skjern-keeperen.

- Jeg håber selvfølgelig, at det er os der bliver danske mestre. Det tror jeg stadigvæk på, siger han.

Læs mere om Gonergi-prisen HER

Støt vores sponsorer