Konradsson: Den fedeste kamp

D. 06-12-2017 kl. 21:39
Konradsson: Den fedeste kamp
Jesper Konradsson spillede en stor kamp med seks scoringer til følge. Foto: Steffen Bloch 

Skjerns svenske playmaker havde en central figur i vestjydernes sejr onsdag aften. En kamp, som Jesper Konradsson beskrev som den fedeste i sin tid hos de grønne. 

Af Nicklas Thygesen

Gennembrudsscoringer, kig-vækafleveringer til stregen, langskudsmål og en solid forsvarspræstation.

23-årige Jesper Konradsson spillede en fænomenal kamp i den grønne trøje - specielt i første halvleg, hvor svenskeren var Mr.100-procent med fem scoringer på fem forsøg.

- Det var en sindssyg vild kamp med mange ansigter. Det gik meget op og ned, og vi formåede aldrig at lukke den helt, siger Jesper Konradsson og fortsætter:

- Det var den sjoveste og fedeste kamp i min tid i Skjern. Kulissen var suveræn, og det havde vi brug for her til aften. Nu har vi slået hul til Aalborg i tabellen, og det var utrolig vigtig, siger svenskeren.

Med sejren er Skjern Håndbold oppe på 22 point på 1. pladsen. 

Støt vores sponsorer