Konradsson: Det er langt fra slut

D. 10-05-2018 kl. 18:27
Konradsson: Det er langt fra slut
Et hav af brændte chancer kostede sejren, fortæller Jesper Konradsson. Foto: Steffen Bloch

Skjern-playmakeren var dybt, dybt skuffet ovenpå semifinalenederlaget, som vestjyderne burde have vundet ifølge svenskeren.

Af Nicklas Thygesen

Jesper Konradsson ærgerede sig enormt over vestjydernes mange brændte chancer torsdag aften.

- Vi spillede os til kæmpe chancer gang på gang syv-mod-seks, men vores scoringsprocent var alt for lav. Vi havde alle muligheder for at komme tilbage i kampen, men vi blev ved med at brænde, siger Jesper Konradsson, som trods nederlaget ikke vil dømme vestjyderne ude.

- Det her er langt fra slut. Vi slog dem på udebane tidligere på sæsonen, og det tror vi allesammen på kan ske igen, afrunder svenskeren.

Skjern-mandskabet møder GOG på søndag i den anden semifinalekamp. Opgøret vises direkte på TV2 kl.16.10. 

Støt vores sponsorer