Kroatisk traditionsklub gæster Vestjylland

D. 06-10-2018 kl. 17:30
Kroatisk traditionsklub gæster Vestjylland
Søndagens gæster fra PPD Zagreb blev grundlagt i 1922, og har siden da løftet 62 nationale mesterskaber. 

Søndag eftermiddag lyder Champions League-hymnen igen i Skjern Bank Arena, når PPD Zagreb gæster det vestjyske.

Af Nicklas Thygesen

For 19 år siden mødtes de for allerførste gang.

Dengang løb Igor Vori og de øvrige kroatiske stjerner med sejren på 33-24 foran 1800 tilskuere i legendariske Hal 1, men siden da har de 27-dobbelte kroatiske mestre ikke gæstet det vestjyske.

Det sker tilgengæld igen søndag aften, når Gruppe B´s nummer fire og seks krydser klinger i Skjern Bank Arena. 

PPD Zagreb, som har vundet den kroatiske liga hvert evig eneste år siden 1992, trænes af den tidligere landstræner, Lino Cervar, som har ført søndagens gæster frem til én sejr i de første tre Champions League-opgør - på udebane mod de forsvarende tyske mestre fra Flensborg-Handewitt. 

Sådan ser kroaternes pokalskab ud:
- 27 kroatiske mesterskaber 
- 25 kroatiske pokaltitler
- 10 jugoslaviske mesterskaber
- 2 Champions League-titler
- 1 Europæisk Super Cup-titel

Kendte profiler:
- Zlatko Horvat. Højrefløj. 160 landskampe for Kroatien.
- Lovro Jotic. Playmaker. Tidligere spillet i Aalborg Håndbold. 
- Urh Kastelic. Målmand. Tidligere optrådt i RK Celje og Pick Szeged. 

Skjern-mandskabet er som bekendt uden René Rasmussen og anfører Bjarte Myrhol, som pådrog sig en knæskade forrige søndag i Nantes.

Køb din billet til kampen HER

Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold - PPD Zagreb spilles i morgen kl.16.50 i Skjern Bank Arena.

TV:
Kampen sendes direkte på DR1.

Opdateringer:
Halvleg/fuldtid på Facebook og Instagram
Liveupdatering på Twitter

Støt vores sponsorer